For 100 Är siden, da FÞrste Verdenskrig sluttede, var det ikke pÄ forhÄnd givet, hvordan de gigantiske, centraleuropÊiske omrÄder skulle organiseres.
Burde de vĂŠre prĂŠget af tysk kultur, tysk arbejdsmoral, tysk Ăžkonomi og tysk historie, uden smĂ„lig skelen til hvad de andre folkefĂŠrd mĂ„tte mene om det? Eller burde der tvĂŠrtimod oprettes et bĂŠlte af selvstĂŠndige, demokratiske bufferstater mellem de to evige aggressorer Tyskland og Rusland? Eller hvad med et gigantisk, polskdomineret, multinationalt rige mellem ĂstersĂžen og Sortehavet for effektivt at stĂŠkke Rusland?
I denne bog beskriver historikeren og journalisten Vibe Termansen de bagvedliggende Ärsager til den udvikling, som Centraleuropa gennemgÄr i dag. De liberale ledere i Vest frygter, at regeringerne i Polen og Ungarn gÞr EU svag og splittet ved at forbryde sig mod de fÊlles vÊrdier, nÄr det gÊlder demokrati- og retsstatsopfattelse. I Warszawa og Budapest hÊvder magthaverne derimod, at de beskytter de Êgte europÊiske vÊrdier mod det dekadente, homoseksuelle, sekulÊre, vegetariske, cyklende, migrant- og terroristfyldte Vesteuropa.