For 100 år siden, da Første Verdenskrig sluttede, var det ikke på forhånd givet, hvordan de gigantiske, centraleuropæiske områder skulle organiseres.
Burde de være præget af tysk kultur, tysk arbejdsmoral, tysk økonomi og tysk historie, uden smålig skelen til hvad de andre folkefærd måtte mene om det? Eller burde der tværtimod oprettes et bælte af selvstændige, demokratiske bufferstater mellem de to evige aggressorer Tyskland og Rusland? Eller hvad med et gigantisk, polskdomineret, multinationalt rige mellem Østersøen og Sortehavet for effektivt at stække Rusland?
I denne bog beskriver historikeren og journalisten Vibe Termansen de bagvedliggende årsager til den udvikling, som Centraleuropa gennemgår i dag. De liberale ledere i Vest frygter, at regeringerne i Polen og Ungarn gør EU svag og splittet ved at forbryde sig mod de fælles værdier, når det gælder demokrati- og retsstatsopfattelse. I Warszawa og Budapest hævder magthaverne derimod, at de beskytter de ægte europæiske værdier mod det dekadente, homoseksuelle, sekulære, vegetariske, cyklende, migrant- og terroristfyldte Vesteuropa.
