Simon elsker og beundrer sin søster Marta, der er ganske speciel og i besiddelse af en enorm indfølingsevne for de svage og hjÌlpeløse. Simon ved lidt mere end resten af familien, for han er Martas fortrolige og hans viden gør langsomt men sikkert hans følelser overfor søsteren mere og mere splittede, til sidst i en südan grad, at han ikke lÌngere kan holde sin viden for sig selv. Marta opfatter nemlig sig selv som frelsende engel, der afliver alle, livet er for hürdt ved. Da Marta til sidst ogsü mener, at livet er for hürdt for sin gamle mor, für Simon nok. Hans samvittighed byder ham at stoppe Marta, selvom han ikke er parat til at sende hende i fÌngsel. Og til stadighed føler han sig bundet af det hemmelighedsløfte han aflagde, mens de endnu var børn. "Som altid med Susanne Staun utilstedeligt neglebidende underholdende." Lars Bukdahl i Weekendavisen