Jeg var 11, da min mor strammede tørklædet om mit hår.
12, da mine forældre sendte mig på genopdragelse i Marokko.
16, da de giftede mig bort til en voksen mand.
Og 17, da jeg blev mor.
Men jeg nægtede at leve en kuet kvindes liv.
MIT INDRE ATLAS er en barsk, men også inspirerende historie om en rebelsk pige fra Roskilde, der ikke passede ind i sine forældres marokkanske glansbillede. Halima El Abassi fortæller om sin stjålne barndom i en familie fuld af forbud, skam og sanktioner. Om mulighederne, livet ikke byder en indvandrerpige, hvis hun bliver for dansk. Om kærlighedens ringe kår i et arrangeret ægteskab. Og om en forrykt skilsmisse, som truede Halima under jorden og sendte hende ud på en altomsluttende personlig nedtur.
HALIMA EL ABASSIS historie er på en gang smertelig og forsonende – og den giver håb til den næste generation af danske piger og kvinder med anden etnisk baggrund, der har retten til at bestemme selv.
Charlotte
28/11/2024
Rigtig god, selv om hendes historie slet ikke er lige så slem som de stakkels piger der bliver tvangs gift i det land forældre kommer fra og må kæmpe mod vold og voldtægt, og ofte må efterlade deres børn hos faren i det land
Krestina
26/01/2023
Fantastisk fortælling og meget indlevende. Du er en pokkers sej og stædig kvinde Halima 💪. Flere som dig og verden ville være så anderledes. Al mulig held og lykke fremover.
Dorte
12/08/2022
God og realt billede af hvordan de fleste etniskedanskere vokser op som børn.
To write a review you need to download the app