Kim Fupz Aakeson, født 1958 i København, er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og er forfatter.
Siden Kim Fupz Aakeson debuterede i 1984 med børnebogen HVEM VOVER AT VÆKKE GUDERNE?, har han udgivet over 70 bøger til børn og voksne - herunder VITELLO-serien, PRAGTFULDT, PRAGTFULDT, BERØRTE KATRINE og i 2018 voksenromanen BÅDENS NAVN, der var indstillet til DR Romanprisen 2019.
I marts 2021 er Kim Fupz Aakeson aktuel med en ny roman til voksne, FANGELEG.
Kim Fupz Aakeson har gennem årene modtaget flere priser - bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris, Børnebibliotekarernes Kulturpris, Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, Allen-prisen og Gyldendals Børnebogspris.
Foto: Robin Skjoldborg, 2018