Karikaturtegningerne af Muhammed krÌnkede mange muslimers følelser. Og de islamistiske fanatikeres mordtrusler og ambassadeafbrÌndinger krÌnkede demokratiet. I bogen argumenteres for at de voldsomme reaktioner i den islamiske verden ikke er udtryk for et sammenstød mellem civilisationer, men et sammenstød mellem religiøs fundamentalisme pü den ene side og demokratisk humanisme pü den anden side. Mens profeten er omdrejningspunktet for islam, er ytringsfriheden altafgørende for demokratiet. Vi har en ubetvivlelig ret til at sige, hvad vi mener. Men vi behøver ikke gøre det. At tÌnke sig om fordi man ikke vil krÌnke andre, er ikke det samme som uacceptabel selvcensur. TvÌrtimod er respekt og forstüelse en altafgørende kvalitet i en demokratisk kultur. I sagen om Muhammed-karikaturerne er ønsket om tolerance og kravet om ytringsfrihed tørnet sammen. Selvom islamistiske fundamentalister ude i verden og den nationalistiske højrefløj i Danmark ønsker mere provokation, mere kulturkonflikt og mere hürdt mod hürdt, er der intet alternativ til dialog.