"NÌr St. Hans i 1796 skinnede midsommersolen ind i et tømret kammer pü gürden Hauge i Tune Sogn i Smülenenes Amt.
Krøniken beretter, at âen ung mand med brede skuldre, bredt bryst, lysebrunt hĂĽr og et mildt ĂĽsyn vandrede op og ned ad gulvet.â
Hans Nilsen Hauge dikterede, mens hans ĂŚldre broder, lensmanden, sad ved fyrrebordet og skrev.
Pennen fløj hen over papiret. Der var sü stille, man hørte kun güsefjerens kradsen, Hans Nilsen Hauges tunge skridt, kobjÌlderne udenfor og jÌternes kavken."
LÌgmandsprÌdikanten Hans Nilsen Hauge (1771-1824) var en revolutionerende kraft i den norske religiøse vÌkkelse i slutningen af 1700-tallet og de første ürtier af 1800-tallet. Laura Kieler beretter om hans kamp for at udbrede kristendommen til den norske almue i et sprog, de forstod, og med budskaber, de kunne relatere til. Vi lÌrer om den store mands egen religiøse vÌkkelse og det kald, der fulgte i dens kølvand, og om hans usÌdvanlige evne til at inspirere andre til at følge i hans fodspor og udbrede det kristne budskab videre og videre i det norske land.
"En oppositionsmand" er en spÌndende biografisk roman, der udkom første gang i 1886.
Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der bĂĽde var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at vĂŚre inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandesâ hĂĽrde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestĂŚrk kvinde, der formĂĽede at hĂŚve sig over den uretfĂŚrdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev lĂŚst af mange, og hun fik som en af de fĂĽ gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme ĂĽr.