PĂĽ øen St. Croix i byen Christiansted stod der i forĂĽret 2012 et skilt skrevet pĂĽ dansk: âVi har generobret øerne.â
Skiltet var sat op i vinduet hos et dansk rejsebureau. Ved første øjekast kunne skiltet tolkes som en joke, som et: vi â rejsebureauet â har generobret et vigtigt turistmĂĽl. Men dette vi peger ogsĂĽ tilbage pĂĽ en anden historie, nemlig historien om slaveriet pĂĽ de vestindiske øer, der fra 1754 til 1917 blev regeret af Danmark under navnet Dansk Vestindien.
Langtidseffekterne af mere end hundrede ĂĽrs europĂŚisk kolonitid viser sig ogsĂĽ den dag i dag pĂĽ Jomfruøerne. Ăerne lider som mange andre tidligere kolonier under en skrøbelig økonomi, voldsom ulighed og ikke mindst en dyb politisk identitetskrise, der er forbundet med Danmarks afhĂŚndelse af øerne i 1917. Efterkommerne af de slavegjorte har derfor rejst krav om en erstatning og en officiel undskyldning fra de tidligere kolonimagter.
Ingen undskyldning viser, at samme fortid bliver husket pü vidt forskellige müder i Danmark og pü Jomfruøerne. Den sÌtter diskussionen om erstatninger ind i en international kontekst og undersøger, hvordan den danske stat og regering har forholdt sig til dem. Danmark har ifølge Astrid Nonbo Andersen lÌnge abonneret pü forestillingen om, at den danske kolonialisme var af en sÌrlig mild og venligtsindet art. Men den forestilling er i opbrud, og det skyldes blandt andet erstatningskravene.
Bogen er et vigtigt indlĂŚg i den aktuelle debat om, hvordan vi hidtil har fortalt og skrevet Danmarkshistorie â en forstĂĽelse der ogsĂĽ trĂŚkker trĂĽde til Danmarks nutidige rolle i RigsfĂŚlleskabet med Grønland og FĂŚrøerne.