" I
... Der er kun Ăn, jeg ønsker at leve sammen med, thi sammen med hende faar Livet gyldent Maal og solklar Mening; der er kun Ăn, jeg gĂŚrne vil dø med, thi sammen med hende kender jeg ikke Frygt.
Min Elskedes Navn er Maria. Hun er dejligere end alle andre Kvinder.
II
Jeg giver intet for den Ros, en Digter skÌnker den Kvinde, der er hans eneste Elskerinde. Han dømmersomen uvidende Bonde, og der er alle Sandsynligheder for, at hun ikke fortjener de smukke Ord, han til hendes Fordel bestjÌler sit Sprog for... "
En digtsamling om kÌrligheds selvmodsigelser og blindhed, om dens anrübelse af det højeste høje, imens man ruller rundt sammen i skidtet.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Peter Nansen (1861-1918) var en dansk journalist, forfatter, dramatiker og litterÌr forlagsdirektør. Han blev født i København og voksede op i Aalborg og NÌstved. Peter Nansen arbejde i flere ür ved Berlingske Tidende og skiftede sidenhen til Politiken, hvor han stod bag en stor mÌngde artikler büde under sit eget navn og under flere pseudonymer. Han skrev desuden en lang rÌkke romaner og skuespil, der blev udgivet i en rÌkke tidsskrifter. Peter Nansens tid som forlagsredaktør skabte debat i samtiden, da han var meget positivt indstillet over for den moderne naturalistiske og realistiske litteratur. Süledes er romanen "Brødrene Menthe" fra 1915 tilegnet George Brandes, der var forgangsperson for det moderne gennembrud i dansk litteratur.