Der var engang, hvor de fleste svĂŚrgede til solide mĂĽltider med sovs, kartofler og masser af kød som forudsĂŚtning for livskraft og styrke. âFleisch macht Fleischâ, sagde tyskerne, og danskerne fulgte trop. Derfor havde mange herhjemme ogsĂĽ svĂŚrt ved at tage den uortodokse lĂŚge og ernĂŚringsekspert Mikkel Hindhede (1862-1945) seriøst, da han i 1906 fremsatte sine radikale ideer om danskernes madvaner.
Som barn af et nøjsomt vestjysk bondehjem vidste han af egen erfaring, at selv en hürdt arbejdende mand kunne leve udmÌrket pü en simpel kost af groft brød, grønsager og grød. Det var tilmed meget billigere. Han foreslog mindre kød, sukker og hvidt mel; han foreslog endda, at man spiste sine havregryn rü, og blev til grin i det ganske land. Men Hindhede har füet ret i nÌsten alle sine synspunkter, og i dag vender kostpyramiden faktisk den vej, han i sin tid anbefalede. Sagen er ikke lÌngere bøf, hverken af klima- eller sundhedshensyn. Til gengÌld er det hipt at hoppe pü cyklen, som Hindhede ogsü yndede som Ên af de første i Danmark.
"Mikkel Hindhede og kampen om danskernes kost" følger over et halvt ürhundrede Hindhedes arbejde for at forbedre folkesundheden. Med inspiration fra den livsreformbevÌgelse, som skyllede ind over Vesten fra omkring 1890, ydede Hindhede en pionerindsats for det, han selv beskrev som livslykke gennem livsstil og ernÌring. Sideløbende hører vi om alle de kollegiale kontroverser, Hindhedes syn pü alkohol, spørgsmület om smør eller margarine, cykelløbet mellem Bøffen og Bananen og om Hindhedes gennemslagskraft og betydning i samtid og nutid.