Som barn ventede han pü, at nogen skulle give ham noget at sørge over. Han fantaserede om at blive skilsmissebarn, at fü offerets blege, men smukke glød. Det skete bare ikke. Nu er han voksen, hans far er lige død af krÌft, og han havde troet, at sorgen ville virke forløsende. At den ville slü ham ud og fylde ham med smukke og stÌrke følelser. Men sorgen er ikke andet end en lille myg i øret, og i stedet trÌnger noget andet sig pü: Hans mor er pludselig blevet sin egen.
Gustav Valdemar Stranges forfatterdebut, Til alle dem der vil forlade mig, er ballader om savn. Om at bĂŚre pĂĽ en ulige familiehistorie, pĂĽ en skam, der ikke er ens egen, og pĂĽ lyster, der lever i det skjulte.