"Der kom en fremmes mand ud i en dal,
han mødte Elin i skoven tit,
og der gik rygter omkring i bygden,
og stakkels Elin blev vild og gal,
– da det blev vår hun drukned’ barnet sit.
Jeg mindes den stund, da hun blev taget,
Hun skreg ej, græd ej, blev kun hvis,
– til fire år blev hun dømt af loven".
