Vinden gik gennem marv og ben. Mange af børnene brÌndte af feber. Nogle af dem faldt omkuld og lagde sig til at sove for evigt. Vi prøvede at holde vores hosten tilbage, sü vi ikke lavede støj, da vi gik gennem den übne eng, men en af de voksne kunne ikke klare det lÌngere og begyndte at hoste. Han faldt til jorden med ündenød. Vi begyndte alle at løbe. I løbet af fü sekunder blev vores grubbe spredt af artillerigranater, der eksploderede mellem os, og sü satte maskingevÌrilden ind. De kunne ikke se os tydeligt i mørket, sü de sendte bare en regn af kugler mod os. Vi var sü trÌtte, at vi var parate til at give op og bare dø og fü fred. Men jeg kunne ikke. Jeg mütte løbe for Lena, Lars og alle de andre børns skyld.