(0)

Essays

E-book


"Over for psykologien som over for enhver anden videnskab har man nemlig ret til at spørge: ’Hvad nytte har den været til, og hvad nytte kan den være til?’ Hermed mener jeg naturligvis ikke, at psykologien under sit arbejde med detaljeundersøgelserne bestandigt bør have nyttehensynet for øje: dette ville uden tvivl være uheldigt. Men for enhver alvorlig forsker, der ønsker, at hans arbejde skal være andet end kuriøse snurrepiberier, må den tanke altid være til stede som en mere eller mindre fjern baggrund: ’Det, jeg her arbejder med, må på en eller anden måde kunne føre til praktiske resultater på et eller andet punkt.’"

Kort K. Kortsens essays fokuserer i høj grad på psykologiens udvikling og de dominerende teorier i starten af 1900-tallet. De behandler emner som psykoanalyse, samspillet mellem det bevidste, det ubevidste og det underbevidste samt trøstmomentet i spiritismen, der endnu var populær blandt vide kredse i mellemkrigstiden. Ikke mindst filosoferer Kort K. Kortsen over, hvad formålet er med psykologien som forskningsdisciplin. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1932.

Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.