Kay Larsen fortæller om de danske handelskolonier på Guldkysten. Danmark oprettede flere forter og begyndte en lukrativ handel i guld, elfenben og slaver, der blev sendt til de Dansk Vestindiske Øer. "De danske i Guinea" er den første fyldestgørende danske bog om Guinea.
"De danske i Guinea" er skrevet i 1918, hvor man så meget anderledes på slaveriet, end man gør i dagens Danmark. Bogen skal læses som et historisk dokument og ikke som et udtryk for forlagets holdninger.
Kay Larsen (1879-1947) var en dansk forfatter, der er kendt for at have skrevet de første skildringer af dansk kolonihistorie. Han skrev flere bøger om de Dansk Vestindiske Øer og om Danmarks handelshistorie. I 1919 blev Kay Larsen Ridder af Dannebrog, og i 1940 modtog han Fortjenstmedaljen i sølv.
En del af Kay Larsens påstande er sidenhen blevet modbevist, men bøgerne er betydningsfulde som historisk dokument. De er skrevet ud fra datidens menneskesyn og med datidens sprogbrug. Eventuelle racistiske udtalelser reflekterer ikke forlagets holdninger.