"Tro ikke du er et ideforladt menneske!
De har det med at ville være fixe
de klæber ved
de sitter fast
på dit udtrykte billede
dig i dit glas!
Snart tynger de dig ned
i den underverdens skin- og skyggeliv, hvori
du dæmrer hen i andres dybe drømme...
Snart flyver de op
med dig på krogen
op under loftet
til den øverste verden
hvor fiskene må dø
i hans billede af dig
øjnene sprængt af sang
stemt med den gustne selvforglemmelse
forladt og alene –"
I digtsamlingen "De nødstedte djævle de er de værste" digter Jørgen Gustava Brandt om en række forskellige ting. "Kunstneren og modellen", "Tid", "Spilfægteriet" og "Noget værre noget" er blot et udpluk af titlerne på bogens 14 finurlige digte.
Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.