Essayet følger ikke-arbejdstidens udvikling frem til egentlig fritid fra ca. 1500 til i dag, isÌr med henblik pü Danmark, der dog i høj grad følger det vesteuropÌiske og vestlige mønster.
Fritidsbegrebet er sĂĽ tĂŚt knyttet til hhv. arbejds- og naturbegreberne, at behandlingen af disse indgĂĽr som central i afhandlingen.
Reformationen og Luther, rationalismen og RenĂŠ Descartes, liberalismen med Adam Smith, romantikken, den tyske idealisme med G.W.F. Hegel samt Karl Marx og fagbevĂŚgelsen er nogle af de personer og temaer, der tages op i forbindelse med fritidsbegrebet.
Indtil 1800-tallet blev hovedvÌgten givetvis lagt pü arbejdet, men i 1800-tallet vinder ønsker om mere og bedre fritid indpas. Diskussionen om, hvordan fritiden burde vÌre, er dog stadig højst aktuel.