LÊngslen efter noget andet er sejlivet. Selv nÄr den synes at visne bort, bestÄr savnet - en lÊngsel efter lÊngselen. Utopien er den reneste form for det andet, vi lÊnges efter. Derfor vender den bestandigt tilbage efter at vÊre blevet erklÊret dÞd og begravet. Selvom utopier ofte fordÞmmes som kim til totalitÊre styreformer eller latterliggÞres som fantasterier, er der ogsÄ i dag tegn pÄ en fornyet interesse for det utopiske. De viser sig i Êstetisk og politisk praksis, teori og historieskrivning.
Med artikler om utopiske udtryksformer fra middelalderen over modernitetens og det 20. Ärhundredes utopiske forestillinger til aktuelle fornyelser af det utopiske i samtidskunsten, tager dette nummer af K&K den Ärhundredlange diskussion om utopien op igen. Nummeret sÞger hermed at yde et kritisk bidrag til forstÄelsen af utopien - bÄde i dens aktuelle genkomster og generelt som en evne til at tÊnke anderledes, der har prÊget Vestens politiske og Êstetiske historie.