âHvem er du? Du mĂ„ ikke vĂŠre her.â
Han sagde det med sÄ megen overbevisning, at jeg gÊttede pÄ, at det var hans jord.
âJeg hedder Juliane, og jeg mĂ„ vĂŠre, hvor jeg har lyst til at vĂŠre,â svarede jeg og gengĂŠldte hans Ă„bne blik, mens jeg lagde armene over kors.
Han granskede mig et Ăžjeblik.
âHvor gammel er du?â spurgte han og lagde hovedet pĂ„ sned, som om han allerede vidste det og skulle tjekke, om jeg ville lyve for ham eller fortĂŠlle sandheden.
âTolv,â svarede jeg. âOg hvor gammel er du?â
âOgsĂ„ tolv, men jeg fylder snart tretten. AltsĂ„ i december, der bliver jeg tretten,â svarede han.
âNĂ„, der er da et stykke tid til.â
âJa, okay.â
Vi smilede prĂžvende til hinanden. Som om det var tilstrĂŠkkeligt, at vi havde alderen til fĂŠlles, vinkede han mig hen til sig.
Forfatteren Juliane befinder sig over halvvejs i livet. Hendes to dÞtre er flyttet hjemmefra, og hun har ladet sig separere fra Êgtemanden Max. Da hun arver sin mosters gÄrd, ser hun det som en kÊrkommen mulighed for at komme vÊk fra det hele og tÊnke pÄ noget andet, mens hun sÊtter gÄrden i stand, sÄ den kan sÊlges.
I den lokale kÞbmandsbutik stÞder hun tilfÊldigvis pÄ sin barndomsven Janus, og snart begynder barndommens uskyldighed at kaste lys over voksenlivets komplikationer og omvendt.
Anita Albers, 1974, er fĂždt og opvokset i SĂžnderjylland og uddannet cand.mag. i tysk og filosofi fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere udgivet to romaner, en kostbog og en YA-roman.