Petrus RetmĂ€ â fingeret navn â vĂ„gnede med et sĂŠt. Han blev vĂŠkket af et eller andet, dog ikke af vĂŠkkeuret, for sĂ„dan et brugte han aldrig. Petrus kiggede ud af sovekammervinduet, men sĂ„ bare den kulsorte vinternat. Pludselig gik det op for ham, hvad det var, der havde vĂŠkket ham â en renkos lokkerĂ„b, en brĂžlen, som han kendte sĂ„ godt fra sine mange Ă„r som renvogter.
Denne morgen bliver fristelsen for stor for Petrus. Selvom det egentlig er hans opgave at passe pÄ renerne, kan han ikke lade hÄbet om en hurtig gevinst fare ...
Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-IdrĂŠts Forlag.