"Skildpadden og de to ænder" er Poul-Henrik Trampes fortolkning af La Fontaines skattede dyrefabel, hvor skildpadden og ænderne bærer sig ad på en måde, som børn og forældre kan lære noget af. Fablen indbyder på barnets niveau til en snak om livets finurligheder, og versenes rytmiske konstruktion stimulerer yderligere barnets sprog, ordforråd og læseglæde.
Poul-Henrik Trampe, 1944-1982, var oprindeligt journalist og debuterede i 1970 som forfatter. Stærkt inspireret af Sjöwall og Wahlöö skrev han en række kriminalromaner med politimanden Kurt Jørgensen som bærende figur. Trampe blev en uhyre produktiv forfatter og skrev ud over sine krimier og journalistik også revytekster, børne- og ungebøger og musiktekster. Også radio-/tv-spil mestrede han og var blandt andet ophavsmand til de populære, humoristiske film om Familien Gyldenkål. En årrække arbejdede han desuden med en række psykologisk funderede romaner om parforhold. Personligt kæmpede han med en bipolar lidelse, og i 1982 forsvandt han sporløst under en tur med Oslobåden. Hans lig drev senere i land i Kristiansand i Norge.
Den franske digter Jean la Fontaine (1621-95), kendt for sine kontroversielle og pikante historier, udgav i årene 1668 til 1693 sine æsopisk inspirerede fabler. Fablerne var beregnet til belæring og opdragelse af den unge tronfølger og drejede sig i reglen om moraliserende dyrefabler fra den antikke tradition, som La Fontaine skar til. Dog slog hans egen sans for sprogets rytmiske spil og ironisk distance hurtigt igennem i fablerne, der ofte bar ofte præg af en nærmest misantropisk holdning. Andre gange understregedes troen på livet og individets egne muligheder. Generelt for fablerne var, at de var yderst velegnede til forklædte angreb på autoriteter, som skildredes som indbildske og latterlige. Også almindelige mennesker fik et drag over nakken i al deres fordomsfuldhed og smålighed. Datidens store pædagogiske tænker Jean-Jacques Rousseau advarede mod fablerne, idet de ifølge ham var upassende for børn. Trods Rousseaus formaninger vandt La Fontaines fabler dog stor udbredelse i alle læsende samfundslag. Ikke mindst blandt pædagoger.
