Dette er den tredje bog af tre, der alle omhandler mit liv og skildrer mine oplevelser i psykiatrien. Denne bog er, i forhold til de to andre, meget reflektorisk og beskriver med dyb Êrlighed, hvordan det er at vÊre indlagt pÄ en retspsykiatrisk afdeling.
Bogen er skrevet med det formÄl at give hÄb og afhjÊlpe tabuer. Den er ogsÄ ment som en stÞtte til andre i samme situation, sÄ man ikke fÞler sig helt alene.
Bogen forstÄs bedst, hvis du har lÊst de to foregÄende, men kan sagtens lÊses separat.
Uddrag af bogen
Jeg har virkelig vÊret langt ude. Jeg har flere gange vÊret tÊt pÄ at tage mig selv af dage ved rÄ selvskade. Det mÄ jeg lige holde op imod de ting, jeg gÞr nu; de er i det mindste ikke livsfarlige.
Mon sÄ ikke det er pÄ tide at fÄ kigget pÄ, hvad det er, der gÞr mig rastlÞs og anspÊndt? Jeg er meget fokuseret pÄ ting i verden, som skal vÊre anderledes, for at jeg kan fÄ fred. Sidst der var krise, var jeg helt ude over kanten. Jeg forsÞgte at tage livet af mig. Jeg rÞg lige tilbage i en gammel adfÊrd med at sluge ting, der er farlige, og som kan perforere tarmene.
Om forfatteren
Trine Petersen (f. 1976) har vÊret psykiatrisk patient det meste af sit liv. Hun er sÄledes med egne ord professionel patient. Hun tager rundt i landet og holder oplÊg, primÊrt om borderline og selvskade.