Barbera og Sertralin huser forskellige former for kortprosa med lyriske indslag. Emnebehandlingen kan opfattes som et langtidshÊvet trekornsbrÞd, lavet pÄ eksistentialisme, selverkendelse og personlighedstyper, sÄ der bliver tanket op pÄ kulhydrater. Den sproglige ekskursion er fabulerende, der bliver ikke leflet for lÊseren, og det er ikke altid nemt at blive klog pÄ indholdets mening. Lidt ligesom at pakke en leverpostej ind i rockwool. Adskilt er materialerne alment udbredt, men sammensat bliver man lokket ud at gÄ pÄ et eksotisk mosaikgulv med en varierende farvesymfoni.
Bogens titel, Barbera og Sertralin, stÄr altid tilbage som bÊrende bjÊlker og synonymer for teksternes bÞlgegang mellem det eksternt stimulerende, oplÞftende, sÞvndyssende, triste og maniske, der har indvirkning pÄ den individuelle opfattelse af det indre og ydre.
De direkte dybe og intense sindsstemninger, der lejlighedsvist bliver fremstillet, omfavnes af sprogets gennemsyrede humoristiske tilgang og ironiske distance sÄvel som omvendt.