Flyttemanden hĂŚver blikket og ser hen over hende og Jonna tĂŚnker vorherrebevares. - Jeg ser uro, siger han til sidst. - Jeg ser uro, der kommer en uro ind i dit liv, men uro er ikke altid noget dĂĽrligt, uro kan ogsĂĽ vĂŚre starten pĂĽ noget nyt.
Jonna tÌnker vorherrebevares igen. - Død, siger han sü. - Hvad? Jonna lÌner sig frem mod det brede ansigt. - Jeg ser død.
Jonnas lÌber bevÌger sig, hun kan nÌsten se ordet for sig, stave det. Jonna er 54 og arbejder som foged uden de store skrupler, man skal betale sine regninger, südan tÌnker hun om det. Hun har ikke den store omgangskreds, ser faktisk ikke mange andre end sin gamle mor, og har vel nÌrmest kun hün til overs for den mandlige kollega der prøver at komme tÌttere pü hende. Men da en synsk flyttemand ser død i hendes liv slür det lige ned i det hun frygter allermest. Hendes voksne søn Peter har nemlig et skrøbeligt sind og hans kÌreste Nina er ved at køre sur i det. Da han forsøger at tage sit liv nok engang, für Nina nok og gør det forbi, Jonna mü trÌde til, flytter Peter hjem og installerer ham i sit rÌkkehus. Her gør hun hvad hun kan for at fü ham pü ret køl igen, skÌrme ham mod mere ulykke og skuffelse. Sü da han indleder et forhold til hendes rengøringshjÌlp, Katrine, begynder Jonna at blande sig og ryger ud pü et skrüplan der nok skal ende med at give hende al den uro flyttemanden sü som det første. Om døden sü er egentlig død eller en metafor, det skal vise sig.
Lydbogen er indlĂŚst af Berrit Kvorning