Forfatteren har i sin dagbog skrevet om livsforandringer, om fortvivlelse, vrede, ensomhed, afmagt, efterhÄnden som demens Êndrede hendes og ÊgtefÊllen Steens liv. Da Steen flytter pÄ plejehjem, startes en mailkorrespondance med Steens barndomsven om blandt andet livet pÄ plejehjem, uhelbredelig sygdom og vÊrdige levevilkÄr. Hun fortÊller om det nÞdvendige, til tider udfordrende, men ogsÄ omsorgsfulde samarbejde med forskellige fagpersoner. Bogen beskriver ogsÄ kÊrligheden og om at have mod pÄ livet fÞr, under og efter sygdomsforlÞbet.
"Stoffet er meget vedkommende og velskrevet ⊠Bogen stĂ„r netop stĂŠrkt, fordi det er en Ăžjenvidneberetning, som i fĂžrste omgang ikke tager hensyn til et publikum âŠ"
Edith Kahlke, erhvervspsykolog
"Hvor kan jeg genkende det hele ⊠havde jeg bare selv gjort dagbogsnotater til at skrive mig igennem hverdagen, holdepunkt, kronologi ⊠Genialt med mailkorrespondancen, hvor en anden person inddrages direkte i jeres hverdag og gĂ„r fra det-skal-nok-gĂ„-fĂžlelse over til efterhĂ„nden en erkendelse af, hvor hĂ„rdt det er og stor medfĂžlelse âŠ"
Lillan Albeck, pÄrÞrende ÊgtefÊlle
Uddrag af bogen
Svedig og udmattet var Steen, da han stod uden for dĂžren med et ungt par, der havde samlet ham op pĂ„ vejen, hvor han var faldet omkuld. Denne gang bĂžd jeg dem alle ind. I gangen blev Steen straks den belevne vĂŠrt. âKan du ikke byde de to mennesker pĂ„ kaffe,â sagde han. Jeg var stadig noget rystet uden dog at lade mig mĂŠrke med det. De to unge mennesker ville gerne have kaffe, og kvinden fortalte mig, at hun havde en mormor, der led af Alzheimers og derfor kendte til demens. Jeg ringede til afdelingen, som ikke kunne forstĂ„, at han var gĂ„et.
Om forfatteren
Nina Harboe (f.1951) er uddannet socialrÄdgiver og har arbejdet inden for det sociale omrÄde med familier. Efter hendes ÊgtefÊlle fik konstateret demens, er fokus flyttet til demens og pÄrÞrendes livssituation.
Lillian BrÞgger har gennem snart 40 Är lagt form og farve til utallige fortÊllinger for bÄde bÞrn og voksne.