Måske i morgen er historien om et langt liv med psykisk sygdom og spiseforstyrrelse. Et liv med smerte og angst og selvmordstanker. Det er en hudløs ærlig beretning om depression, OCD, selvskade, ekstrem fokus på spisning og vægt, det problematiske forhold til moderen, en voldsom sensitivitet og bare generelt det vanskelige ved at skulle være i live.
Men det er også en fortælling om et liv i bevægelse, de gode samtaler med de helt rigtige mennesker, håbet om bedring og om vejen frem mod et bedre liv. Ikke et perfekt liv uden modgang, men dog et lysere liv.
Bogen er krydret med uddrag af dagbøger og breve til behandlere og henvender sig til alle med interesse i andre mennesker. Mennesker med psykisk sygdom vil kunne få glæde af den ærlighed, der gennemstrømmer bogen, men også pårørende, behandlere og andre vil kunne få udbytte af kigget bag facaden.
Uddrag af bogen
”Tanker, hele tiden tanker. Om livets meningsløshed. Om min egen ikke-formåen. Manglende livslyst. Manglende livsglæde. Følelsen af at være forkert. Mørket”. (Dagbog, 13. september 2010).
Men alligevel har jeg hele tiden holdt fast i håbet. Håbet om at det ville blive bedre ”i morgen”. Måske i morgen. Hvad hvis det havde vendt i morgen, men jeg tager livet af mig selv i dag. Det ville jo være forfærdeligt. Mine behandlere har også mange gange sagt til mig, at jeg skulle holde fast i håbet. De har skubbet og lyttet og trøstet og hele tiden sagt til mig, at det kunne blive bedre.
Om forfatteren
Jonna Hansen (f. 1967) har i mange år lidt af psykisk sygdom og spiseforstyrrelse. Hun er uddannet cand.mag., men har de sidste 10 år fået førtidspension.
