"Der har levet et menneske, som tolv Är gammel skabte matematikken ... som i sekstenÄrsalderen skrev den mest lÊrde afhandling om keglesnit, som man har set siden oldtiden ... som treogtyve Är gammel pÄviste luftens tyngde og tilbageviste en af den gamle fysiks mest graverende fejltagelser, og for hvem det var lykkedes i den alder, hvor andre mennesker nÊppe er blevet voksne, atgennemstrejfe alle menneskelige videnskaber og gennemskue deres tomhed, og som derefter rettede sine tanker mod religionen ... som endelig i de korte mellemrum mellem sine sygdomsanfald gav en almen lÞsning pÄ et af geometriens vanskeligste problemer samtidig med, at han nedskrev sine tanker om Gud og mennesker. Dette skrÊmmende geni hed Blaise Pascal."
SĂ„dan beskrev Chateubriand i 1802 Blaise Pascal, et af idehistoriens mest bemĂŠrkelsesvĂŠrdige hjerner, som blandt andet opfandt regnemaskinen, opdagede eksistensen af vakuum og opfandt sandsynlighedsregningen. Pascal har i dag givet navn til et computersystem â men hvem var manden, dette "skrĂŠmmende geni", der dĂžde sĂ„ ung, men alligevel nĂ„ede at bidrage til verdenshistorien med opfindelser og opdagelser, som har formet verden som vi kender den i dag?