Birgitte og Mia er pennevenner. Birgitte skriver fra en lejlighed på Nørrebro i København, og Mia fra et hus i en lille by på Fyn. En dramatisk dag bliver Birgittes storebror anklaget for at have sat ild til lejligheden, men det tror de to piger ikke på. Mia tager til København, og sammen forsøger de at opklare hvad der egentlig var grunden til den mærkelige brand.
Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.