Sunakali er en lille nepalesisk bondepige, der passer geder med sine venner i Himalayabjergene.
Men pigerne har en hemmelig lidenskab: fodbold!
De spiller hver eftermiddag på en bane, de selv har lavet på engen.
En dag kommer der en mand på besøg fra hovedstaden, som gerne vil møde dem:
”Jeg vil starte et kvindelandshold i fodbold. Jeg vil kunne træne jer og få jer med i turneringer.”
Det er begyndelsen på en utrolig, men sand historie.