Oplever du indimellem at være lidt trist, men pakker følelsen væk, for hvad har du dog at være trist over?
Løber du mellem job, plejekrævende forældre og hidsige børnebørn?
Er bekymringsgenet vokset med alderen, og står grundvandet højt i øjnene?
Drømmer du om at være fri og flytte derhen, hvor du vil, men oplever, at noget står i vejen?
Hvis du er i 60’erne, lykkeligt gift, har penge på pensionskontoen og sunde børn og børnebørn, der smiler (ægte) til dig fra fotorammerne, er du en heldig persillerod. Så er den her bog ikke skrevet til dig. Den er til gengæld til dig, der måske er gået hen og blevet lidt trist. For ikke alle surfer lykkeligt derudad på positive seniorbølger. Måske virker Mataspigernes cremer og urtetabletter ikke. Kroppen har fået skavanker, jobmulighederne er svundet ind, og der er mere undergang end overgang i tilværelsen. Vi taler bare ikke om det. For hvad har danske kvinder i 60’erne eller derover dog at være triste over? Gennem humoristiske samtaler med veninden Elisabeth sætter forfatteren spot på emner som blandt andet helbred og hukommelse, penge, pension og prestige og seniorer og sociale medier og kombinerer dem med hverdagsoplevelser og tanker, som får det ofte tabubelagte seniorunivers sat ind i en større kontekst.
TRESÅRIG TRISTESSE er både underholdende og eftertænksom læsning. Den giver stemme til de lidt – eller meget – triste 60’ere i dagens Danmark. Samtidig er den et opråb til at sætte gang i debatten om ældre menneskers liv – især dem i 60’erne, der på én gang er næsten pensionerede og mindre attraktive og skal kunne performe på arbejdsmarkedet og i privatlivet, som om de var 40 ...
