(9)

Under skriftesegl

e-bok


Under skriftesegl er den katolske betegnelse for præstens ubetingede tavshedspligt med hensyn til skriftemål, men også i anden sammenhæng bruges “under skriftesegl” som krav om absolut hemmeligholdelse.

Kriminalassistent Rolando Benito involverer sig af private grunde meget i en sag om en ung mand, der forsvinder sporløst efter en festlig aften med sine gamle klassekammerater i Aarhus’ natteliv. Da han begynder at undersøge forholdene nærmere, viser det sig, at den efterlyste kommer fra en familie med grusomme hemmeligheder. Der er ingen spor at gå efter, Tobias Abrahamsen synes sunket i jorden, men så findes en pige død under uhyggelige omstændigheder i et kloster.

Privat har Rolando også dæmoner at kæmpe mod, samtidig bliver hans kone, Irene Benito, truet af en klient på socialkontoret, her bliver Journalist Anne Larsen ad omveje indblandet. Alle episoder kommer til at gribe dramatisk ind i Rolando Benitos verden.