Dyslektiske indlæringsvanskeligheder bliver ofte fejl-agtigt tilskrevet problemer med begavelsen, fordi noget, der for de fleste er forholdsvist nemt at lære, bliver til næsten uoverstigelige problemer for dyslektikeren.
De evner, der skaber sårbarheden over for forvirrende symbolinformation, er på andre felter nyttige fortrin. Mange dyslektikere 'ser' verden flerdimensionelt og forstår intuitivt, hvordan tingene fungerer. Opgaver, der stiller krav til at tænke kreativt eller anderledes, falder ofte let for folk med disse evner. Det er sansynligvis derfor, så mange opfindere, videnskabsfolk, idrætsudøvere, skuespillere og andre skabende personer opdager, at de har dyslektiske symptomer.
‘Den begavede dyslektiker’ giver trin for trin vejledning i Davis' læringsprogram, med detaljerede gennemgange af fremgangsmåder og et stort vejledende billedmateriale, så alle - lærere, forældre, terapeuter, dyslektikere - uden videre kan gå i gang med at arbejde efter bogens ansvisninger. Arbejdsteknikkerne og de indledende teoretiske afsnit giver tilsammen en række redskaber til at forstå, hvordan dyslektikeren lærer.
At opnå kontrol over og beherske sin indlæring er altafgørende, især når det gælder om at integrere noget så komplekst som et læse-system. I Davis' arbejde med dyslektiske elever peger han især på fire afgørende nøgler til indsigt i dyslektikerens læringsstil:
Som så mange andre dyslektikere var Ronald Davis begavet med et usædvanligt stort talent for kreativ tænkning og fantasi. Alligevel blev hans skolegang et mareridt, og han blev tidligt stemplet som sinke. Trods sit 'handicap' uddannede han sig til ingeniør, og i en alder af 38 opdagede han noget, der for første gang gjorde det muligt for ham at læse en bog fra ende til anden. Denne opdagelse inspirerede ham til at gå i gang med at udforme det læringsprogram, der nu foreligger på dansk.
At opnå kontrol over og beherske sin indlæring er altafgørende, især når det gælder om at integrere noget så komplekst som et læse-system. I Davis' arbejde med dyslektiske elever peger han især på fire afgørende nøgler til indsigt i dyslektikerens læringsstil:
- Nøglen til at forstå, at dyslektikerens måde at lære på er særdeles begavet.
- Nøglen til at forstå, at dyslektikeren er i stand til at opleve verden flerdimensionelt.
- Nøglen til at forstå begrebet desorientering.
- Nøglen til at beherske de teknikker, der kontrollerer desorientering, og dermed overvinder de dyslektiske symptomer.
Ronald D. Davis, der selv er dyslektiker, beskriver i sin bog den særlige begavelse og den specielle læringsstil, der kaldes dysleksi: en kombination af en kreativ, intuitiv opfattelsemåde og en deraf følgende desorientering.