(0)

DIG & MIG : Sclerose og kærlighed

audiobook & e-book


”Du gider da ikke have en, der er syg!” Sådan lød kommentaren fra Linda, min storesøster, da jeg med optimisme satsede på at finde en kæreste på mit første ophold på Haslev Sclerosehospital i 2015. Hvilke ulemper, der kunne være ved at finde en mand med sclerose, havde jeg ikke gjort mig de store tanker om. I stedet forestillede jeg mig en tryghed i fællesskabet; at vi ville kunne forstå og støtte hinanden.

På mit femte ophold var jeg indlagt med Nick. Han var en del ældre end jeg, derfor så jeg ham ikke som kærestepotentiale. Trods indre modstand og generel kærlighedsforskrækkelse fandt jeg hans uskyldige berøringer meget dejlige. Jeg nød at være i hans selskab, og inden jeg vidste af det, var mit hjerte blevet draget af ham.

DIG & MIG – Sclerose og kærlighed, er en efterfølger af min første bog DU´ JO SYG – Mit liv med sclerose. Min første bog beskriver, hvor udfordrende det var for mig at få sclerose, hvilke tanker og følelser der opstod, samt hvordan jeg genfandt balancen og glæden i livet. DIG & MIG er en kærlighedsfortælling. Den beskriver, hvordan det følelsesmæssigt var for mig, at date og at give mig hen til Nick. Træthed, seksuelle udfordringer og kognitive vanskeligheder udfordrede os begge og gjorde, at vi måtte kæmpe for at finde balancen i kærlighedslivet. Det er en meget personlig bog. Det er ikke min hensigt at lade os udstille, jeg ønsker blot at oplyse om sclerose og at sætte fokus på de problematikker, der opstod. På bedste vis har jeg beskrevet vores relation, ud fra mit perspektiv, med mest mulig kærlighed.


Narrator: Guxi Maria Abel
Duration: