(0)

Legenden om knøsen og hans sønner

E-book


En knøs drager ud i verden på eventyr, og de første, han render ind i, er syvsoverne. De er en familie af stærke, hårdtarbejdende mænd, der alle sammen synes, at knøsen er lige lovlig spinkel til at arbejde sammen med dem. Men fordi han fortæller nogle sjove historier, og syvsoverne ikke har meget spænding i dagligdagen, giver de ham en chance. Knøsen kommer til at ændre deres ensformige, primitive tilværelse på en måde, de end ikke kunne forestille sig!

Den danske forfatter, digter og litteraturkritiker Hans Mølbjerg (1915-2004) voksede op på en gård i Vendsyssel. Opvæksten spiller en stor rolle i Hans Mølbjergs poesi og romaner. Universitetsstudierne i Paris og Danmark blev starten på en lang, spændende karriere som litteratur- og kunstkritiker. Hans Mølbjerg har blandt andet beskæftiget sig med Denis Diderot, Jean Jacques Rousseau, dansk lyrik og europæisk kultur- og idehistorie.