Endnu et af Hans Christian Andersens eventyr. Smukt indlĂŠst af Jens Okking.
âMine stakkels blomster er ganske dĂžde!â sagde den lille Ida. âDe var sĂ„ smukke i aftes, og nu hĂŠnger alle bladene visne! Hvorfor gĂžr de det?â spurgte hun studenten, der sad i sofaen; for ham holdt hun sĂ„ meget af, han kunne de allerdejligste historier og klippede sĂ„danne morsomme billeder: hjerter med smĂ„ madammer i, der dansede; blomster og store slotte, hvor dĂžrene kunne lukkes op; det var en lystig student! âHvorfor ser blomsterne sĂ„ dĂ„rlige ud i dag?â spurgte hun igen, og viste ham en hel buket, der var ganske vissen.