Oplysningstiden er kendt for sin optimistiske tro pÄ den menneskelige fornuft, pÄ nytten af viden og oplysning. Mindre kendt er derimod dens fascination - bÄde i tÊnkningen og i kunsten - af det irrationelle og af eksperimenter, ikke mindst med krop og sanser, samt af store (sublime) fÞlelser. Bogen fokuserer pÄ denne oplysningens dialektik med tableauet som pejlemÊrke. I tableauet taler kroppen med sit stumme sprog om fÞlelser og ideer, der ikke kan udtrykkes pÄ anden mÄde. PÄ én gang klart i sit motiv og uudgrundeligt i sit udtryk. Tableauet betegner en ny fÞlsomhed over for visualitet og bevÊgelse, tid og vÊren i kunsten og en sÊrlig respekt for den subjektive tilegnelse. Med tableauet som ledetema nylÊses centrale vÊrker af nogle af de fremmeste eksponenter for oplysningsprojektet: filosoffen Denis Diderot, dramatikeren Gotthold E. Lessing og forfatteren Jakob Lenz.