I sommeren 1144 vandrede 22 mÊnd, 12 munke og 9 lÊgbrÞdre under ledelse af abbed Robert fra Citeaux-klostret i Bourgogne til Danmark for at grundlÊgge landets fÞrste cistercienserkloster i SkÄne. De var alle franske og mÄ have medbragt de nÞdvendige 11 hÄndskrevne bÞger pÄ latin, der skulle til for, at deres konvent kunne fungere. Det blev begyndelsen pÄ en 400 Är lang periode, hvor ordenen satte sit prÊg pÄ klosterlivet i Danmark, hvor der blev opfÞrt 11 munkeklostre pÄ landet og to nonneklostre i byer. Herreklos-trene pÄ landet udviklede sig til meget store landbrug med fremsynet brug af ny teknik og dyrkningsmetoder. Munkenes viden om hydrologi satte dem i stand til at drive vandmÞller, og i teglbrÊndingens kunst viste de stor kunstnerisk sans. Ved reformationen i 1536 oplevede de, at alt deres mÞjsommeligt samlede gods blev overtaget af Christian 3.
Uddrag af bogen:
I 1172 kunne munkene fra VitskĂžl endelig afslutte deres odyssĂ©. Stadig under abbed Briennes ledelse nĂ„ede de frem til det sted, de fandt velegnet til deres nye kloster. Det var Ăm ikke mere end ca. 12 km fra KalvĂž beliggende pĂ„ tangen mellem den meget store MossĂž mod syd og den noget mindre GudensĂž mod nord. Her var afstanden mellem sĂžerne kun ca. 1 km.
Stedet har tiltalt munkene, for de gav det navnet Cara Insula, den kĂŠre Ăž, muligvis en latinsk oversĂŠttelse af Ăm i betydningen kĂŠr, eventuelt ogsĂ„ blid og mild. Stedet tiltalte dem, fordi det var omgivet af vand, mose og skov. Dengang var stedet ret isoleret i landskabet.
Om forfatteren:
Leif Aalund Jensen. FĂždt 1938 i Kolding. Efter âšrealeksamen og en handelsuddannelse i et engrosfirma arbejdede han godt 40 Ă„r og var bl.a. et Ă„r pĂ„ udveksling i New York. De sidste 25 Ă„r var han ansat i staten, hvor han i 20 Ă„r var leder. Derefter studerede han historie ved KĂžbenhavns Universitet og afsluttede som cand.mag. i 2002.