âOm atomkrigens betydning for William Funks ungdomâ
Jan Sonnergaards første roman efter âRadiatortrilogienâ er en bĂĽde morsom og skrĂŚmmende kollektivroman om en gruppe unge mennesker fra NordsjĂŚlland, der bliver studenter i starten af firserne og bliver voksne netop som den kolde krig er pĂĽ sit allerhøjeste og paranoia og utryghed er noget, der med god ret føles af høj som lav, rig som fattig, køn som grim.
Vi følger de forskellige unge mennesker igennem firsernes landskab med punks, bz´ere, yuppier og drop outs â vi føres igennem de markante miljøer, der var dengang, fra Saltlageret og Ungdomshuset til CafĂŠ Victor og orgierne i NordsjĂŚllands patriciervillaer. Der sĂŚttes spot pĂĽ firsernes fascination af undergrundsmode, new wave og punk rock â og af overklassefĂŚnomener som ĂĽrgangschampagne, callgirls og coke, samtidig med at vi lĂŚser om atombomberne, prøvesprĂŚngningerne i Nevada eller ved Barentshavet, bombernes effekt, strategien bag brugen af dem, Hiroshima og Nagasaki og angsten for at det alt sammen skal gentage sig, denne gang bare i fuld skala ...
Bogen er fortalt som en nedtÌlling til den nukleare dommedag og undervejs følger vi fortÌlleren, der bliver slüet til komatøs krøbling under optøjerne i København, den lille William som desperat prøver at blive optaget i de forskellige alt for lukkede klubber (punks eller yuppier... hvad er lige gyldigt, blot han bliver optaget et eller andet sted), opportunisten Axel med den dyre forÌldrebetalte lejlighed pü Grønningen, kokainpusheren Strudesen og hans storhed og fald, den promiskuøse Vivi og hendes hadefulde forhold til mÌnd, cutteren Annemette, Iben og hendes problemer med fyrene og anoreksien og studierne.
Tiden er først og fremmest prĂŚget af, at alle ved at dette er âThe final countdownâ og romanen fortĂŚller detaljeret og historisk korrekt om firserne. Pointen mĂĽ dog kaldes kontrafaktisk, selvom den absolut er sandsynlig, skrĂŚmmende sandsynlig. Det kunne sagtens vĂŚre sket dengang. Det kan det stadig.