Digtsamlingen foregür i en vekselvirkning mellem erindring om mennesker, der er trüdt ud af verden, og den stilstand, som døden er. Døden kobles sammen med det liv og samfund, som fortsÌtter ufortrødent. I sorgens rum er der plads til hübløshed og til tider lys og humor, nür jeget bevÌger sig gennem verden til fods, i toget, med fÌrgen og pü cykel. Formen er ofte enkel, tilstanden fortÌttet og stemninger vÌver sig ind og ud af hinanden gennem samlingen.
Daniel Boysen har taget fotografier til samlingen, som fortÌller en sideløbende historie og understøtter tematikker som lys, samling og splittelse - uden at vÌre 1:1 med ordene. Fotografierne markerer desuden overgangen mellem forskellige steder og tilstande i samlingen.