Den klassiske myte om Eurydike og Orfeus gĂĽr som en dyster undertone gennem Maria Giacobbes intense skildring af en kvindeskĂŚbne fra vore dage â et sygt menneske i en krigshĂŚrget verden, hvis mørke kaos svarer til mytens dødsrige.
Den unge kvinde begynder med at betragte krigen, der set oppe fra bjergene, hvor hun er, tager sig ud som et fascinerende fyrvÌrkeri. Men den er en uhyrlighed, som man ikke kan vÌre tilskuer til, uden at blive inddraget i den. Pü een gang offer og impliceret, som genfÌrd i en verden af genfÌrd, hüber hun en kort tid, at kÌrligheden kan føre hende tilbage blandt de levende.
Men i en verden, hvor de stÌrkeste, de hürdeste og mest grusomme har gennemtvunget deres regler, er kÌrligheden en trusel mod ordenen, en sygdom, der mü bekÌmpes, om nødvendigt med kirurgiske indgreb. I en celle afsküret fra verden gentager Eurydike, der nu er skilt fra Orfeus, for sig selv det mystiske budskab, han efterlod, inden han blev revet fra hende.