Den klassiske myte om Eurydike og Orfeus gĂ„r som en dyster undertone gennem Maria Giacobbes intense skildring af en kvindeskĂŠbne fra vore dage â et sygt menneske i en krigshĂŠrget verden, hvis mĂžrke kaos svarer til mytens dĂždsrige.
Den unge kvinde begynder med at betragte krigen, der set oppe fra bjergene, hvor hun er, tager sig ud som et fascinerende fyrvÊrkeri. Men den er en uhyrlighed, som man ikke kan vÊre tilskuer til, uden at blive inddraget i den. PÄ een gang offer og impliceret, som genfÊrd i en verden af genfÊrd, hÄber hun en kort tid, at kÊrligheden kan fÞre hende tilbage blandt de levende.
Men i en verden, hvor de stÊrkeste, de hÄrdeste og mest grusomme har gennemtvunget deres regler, er kÊrligheden en trusel mod ordenen, en sygdom, der mÄ bekÊmpes, om nÞdvendigt med kirurgiske indgreb. I en celle afskÄret fra verden gentager Eurydike, der nu er skilt fra Orfeus, for sig selv det mystiske budskab, han efterlod, inden han blev revet fra hende.