Marcel Prousts udÞdelige mestervÊrk PÄ sporet efter den tabte tid er en fascinerende vandring i erindringens labyrinter. VÊrket er pÄ en gang historien om en vordende kunstner og en storstilet samfundsskildring, der tegner et portrÊt af det franske borgerskab og aristokrati i tiden omkring Ärhundredeskiftet.
TREDJE DEL af Marcel Prousts romansuite PÄ sporet efter den tabte tid, Vejen til Guermantes, har den aristokratiske Guermanteskreds i centrum. DÞrene slÄs op til fornemme palÊer og saloner, hvor den franske adel fÊrdes.
Der hviler et nobelt og drÞmmeagtigt skÊr over denne verden. Men efterhÄnden som fortÊlleren bliver fortrolig med de hÞjere lag, brister illusionerne: De udsÞgte former dÊkker over et morads af stupiditet og dekadent afsporing. I forbindelse med DreyfusaffÊren afslÞrer Guermanteskredsen blandt andet et foruroligende antisemistisk sindelag.
Vejen til Guermantes er indlĂŠst af Fjord Trier Hansen i 1995
