I hjertet af Odense, på toppen af sin karriere, trækker den succesfulde forretningsmand Erling Knudsen pludselig en pistol for øjnene af cafeens måbende gæster, og skyder sig selv. Pressen går amok og politiet sender straks deres nystartede gruppe til Fyn, Politiets Mobile Eliteenhed. Under overfladen gemmer Knudsens familie på løgne, fortielser og hæslige hemmeligheder. Politiets Mobile Eliteenhed skal arbejde hurtigt, for flere personers liv kan pludselig være i fare.
Dem han efterlod er en krimi og første bind i serien om Politiets Mobile Eliteenhed. Nanna Vestergaard, Andreas Dahm og Henrik Hertz Davidsen er den nye gruppe, foran dem venter en stor og uhyggelig opgave.
Lajla
24.3.2024
Virkelig god og velskrevet krimi. Et ekstra plus at læse, når man er odenseaner og kender alle de nævnte steder 👍 Dog tager det noget af glæden, når man som jeg, benytter lydbogen. Oplæseren lægger samme tryk/tone på sidste ord i en sætning. Der er absolut ingen forskel, om han læser “blomsterne” eller “ blodet” Han læser monotont og får det til at lyde som en sang, hvor de samme fire toner bliver gentaget konstant. Heldigvis er bogen så god, at man holder det ud, men det er så irriterende Hjertelig tillykke med en flot debut!
kim
30.1.2024
Virkelig god og spænende bog
For at skrive en anmeldelse skal du download appen