(0)

Målet, troen og synspunktet. Det nye spil om Enhver

e-bog


"Ja man har det rart i vort lille land!

Den er gammel den sætning, banal, men sand!

Skatterne er jo desværre lidt høje,

og tænk! hvor de arbejdsløse må døje,

men bortset herfra så er alting godt:

Man får rigelig mad hver eneste dag.

Vi mangler hverken sko eller klær.

Bor pænt – Gudbevares, ikke flot,

men jeg er tilfreds, jeg har nok som jeg har‘et ...

og alt er jo valgt med virkelig smag!"

Soya var hele sit liv kendt som noget af en samfundsrevser. Han fik ofte kritik for at ville rive det hele ned uden at tilbyde noget bedre alternativ at sætte i det gamles sted. Han blev sågar kaldt en kunstnerisk og moralsk nihilist. "Det nye spil om Enhver" kan både ses som et forsøg på at fremstille Danmark på den lyserøde måde, nogle foretrak dengang i mellemkrigstiden, og som et modsvar til kritikerne. Uanset hvad, er det som altid opfindsomt, originalt og helt enestående!

Carl Erik Martin Soya (1896-1983) var en dansk forfatter og dramatiker, der skrev en perlerække af skuespil og romaner, som vandt stor popularitet hos publikum såvel som anmeldere. Soya var en stor satiriker og samfundsrevser, og med sin revykomedie "Umbabumba skrifter forfatning" fra 1935 udstillede han gennem det fiktive afrikanske land Umbabumba nazisternes angreb på demokratiet i 1930‘erne. Stykkets egen skæbne kom til at understrege, at også den danske ytringsfrihed var under pres, da den danske regering under pres fra Tyskland tog stykket af plakaten, inden det nåede at få premiere.