Når Lombardo drak, blev han tit voldelig. Vinen gjorde ham ond. Han råbte ad mig og kaldte mig de værste ting. En dag slog han mig. Han havde aldrig slået mig før. Nu ville jeg væk! Men hvor skulle jeg gå hen? Det var jo hårde tider. Der var kun én Lombardo. Og kun mig til at fyre hans kanon af. Og nu slog han mig! Min kind sved. Mine øjne brændte. Jeg var mere gal end nogen sinde før. 'Gid Fanden ville tage dig!' råbte jeg. Tito er Den store Lombardos lille hjælper, og han lærer, at man skal passe på, hvad man ønsker sig. Man risikerer at få sit ønske opfyldt.

Lix: 12.