I Freuds Civilisationskritik præsenteres en nærlæsning af afhandlingerne i Freuds legendariske værk, Totem og tabu, der oprindelig blev udgivet under titlen Om nogle overensstemmelser i sjælelivet mellem de vilde og neurotikerne, i 1911-1912 i tidsskriftet Imago.
Hensigten med nærlæsningerne er først og fremmest at forsøge at finde frem til, hvad der i løbet af Freuds undersøgelse af overensstemmelserne i sjælelivet mellem de vilde og neurotikerne i sidste ende leder til konstruktionen af urhorden og sønnernes drab på urhordens fader.
Totem og tabu er et meget omhyggeligt komponeret værk, hvor de slutninger Freud drager undervejs, er byggestenene for de afsluttende overvejelser angående, hvordan det blev muligt for menneskene at overleve i civiliserede samfund fremfor at gå til grunde i indbyrdes kampe. Dette spørgsmål beskæftiger også de forskere på antropologiens og etnologiens område, som Freud støtter sig til og refererer fra. Det er faktisk kardinalspørgsmålet på dette forskningsområde siden Charles Darwin udgav The Descent of Man and Selection In Relation To Sex kun 40 år tidligere end Freuds undersøgelser. Disse føjer sig således ind i en længere tradition, men de adskiller sig også fra den på væsentlige og afgørende punkter, som bliver fremhævet undervejs.
Denne nærlæsning repræsenterer også en læsevejledning til Totem og tabu sammen med en udlægning af Freuds afhandlinger, der også er en personlig stillingtagen til værket.