Professor Carl Julius Salomonsens pamflet fra 1919 fremsÌtter en interessant teori om de retninger inden for moderne kunst, der herskede i starten af 1900-tallet. I pamfletten argumenterer han for, at ideerne bag den moderne kunst og publikums betagelse af den er udtryk for en smitsom sindslidelse, der florerer i disse miljøer. Teorien blev diskuteret vidt og bredt pü sin tid, og selvom den senere er blevet modbevist, er pamfletten stadig büde spÌndende og underholdende at lÌse for enhver, der interesserer sig for videnskabshistorie.
Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk lÌge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveür. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i ürene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.
Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med sÌrligt henblik pü de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hÌslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.