Mit barn er vanvid og hverdag, sødme og raseri. Et smukt og rasende digt om moderskabets mørke; om utÌtte kroppe og stille vold. Om skrøbelige amninger og sultens dÌmoni. Om i moderskabet at blive et ekko af sin egen mor, genkende hende i sig selv; hende, som man ellers sü indÌdt har forsøgt at frigøre sig fra. Men Mit barn er ogsü en fortÌlling om solen og klarheden og hübet. Om at blomstre i alle retninger pü samme tid og om at finde en form for fred med det hele - bare ligge pü grÌsset og opdage, hvor blü himlen egentlig er.