Hun var født ind i fattige kĂĽr, siges det i Toscana. En bondedatter. Alligevel voksede Cilia dem alle over hovedet med sin skønhed. Allerede mens hun som pige bar vand hjem til sin fars geder, lyste hun op mellem de voksne piger pĂĽ engen. Hvor meget dejligere blev hun ikke som kvinde! En dag fulgte vi prĂŚsten, Alexander, og vi krydsede højlandet med trĂŚkvogn og ĂŚsel, os to sorte disciple sydfra, Balthasar og jeg. Hun sad der pĂĽ vognen, hvor Alexander havde løftet hende op, da han tog hende med sig â som en fri kvinde naturligvis. Allerede den første nat gik prĂŚsten i seng med Cilia. Deres Højhed, er lysten da ikke hellig? Lever vi ikke kun en kort stund? Hun legede med os, de to disciple, til vi ikke kunne holde floderne tilbage og hun tømte os ... SĂĽdan gik det hele natten. Vi sov alle i et kĂŚrligt hav af afslappet kød. Ikke Cilia dog, hun sov mĂĽske aldrig ... Det var en tid, hvor dagene stod stille. LĂŚs ogsĂĽ Korsettet og Den røgede laks.