Hun var fĂždt ind i fattige kĂ„r, siges det i Toscana. En bondedatter. Alligevel voksede Cilia dem alle over hovedet med sin skĂžnhed. Allerede mens hun som pige bar vand hjem til sin fars geder, lyste hun op mellem de voksne piger pĂ„ engen. Hvor meget dejligere blev hun ikke som kvinde! En dag fulgte vi prĂŠsten, Alexander, og vi krydsede hĂžjlandet med trĂŠkvogn og ĂŠsel, os to sorte disciple sydfra, Balthasar og jeg. Hun sad der pĂ„ vognen, hvor Alexander havde lĂžftet hende op, da han tog hende med sig â som en fri kvinde naturligvis. Allerede den fĂžrste nat gik prĂŠsten i seng med Cilia. Deres HĂžjhed, er lysten da ikke hellig? Lever vi ikke kun en kort stund? Hun legede med os, de to disciple, til vi ikke kunne holde floderne tilbage og hun tĂžmte os ... SĂ„dan gik det hele natten. Vi sov alle i et kĂŠrligt hav af afslappet kĂžd. Ikke Cilia dog, hun sov mĂ„ske aldrig ... Det var en tid, hvor dagene stod stille. LĂŠs ogsĂ„ Korsettet og Den rĂžgede laks.