"Mit Land Ruin â fra Ăst til Vest,
fra Christiansborg til Koldinghus,
og over det den golde Gus
af Fattigdommens døde BlÌst;
den stryger frem scirorrotør
og alle Spirer strĂŚkker â
Mit Land, saa langt du RĂŚkker,
Ruin, som aldrig før!"
L.C. Nielsens digte handler om hans fÌdreland pü godt og ondt. Danmark danner for digteren ramme om büde nogle af de bedste stunder og den dybeste tristhed. Alligevel elsker han det, og det stür tydeligt og skønt frem i digtene.
Laurits Christian Nielsen (1871-1930) var en dansk forfatter, digter og redaktør. Han debuterede som forfatter i 1897 med digtsamlingen "Tre MÌnd (Judas, Kain, Spartacus)" og udgav en lang rÌkke digtsamlinger og fortÌllinger i løbet af sit liv. L.C. Nielsen arbejdede pü flere forskellige dagblade, men havde svÌrt ved at holde ansÌttelse lÌngere tid ad gangen. Hans liv var prÌget af uro, omskiftelige omstÌndigheder og dürligt helbred. Han døde i 1930 af en hjerneblødning under et rekonvalescensophold i Rom.